Med vores mangeårige erfaring har vi designet tre nyskabende stativer til brug for parkour og motorisk træning. Sættet af tre stativer består af et lille, et mellem og et stort stativ. Stativerne er fuldt integrerbare i alle former for bevægelsesmiljøer og kan både benyttes af børn, unge og voksne. De simple linjer gør at de ikke kun er fantastiske at træne Parkour på, men også henvender sig til træning af basalmotoriske funktioner.
"Stativer der flytter din undervisning"
Stativerne gør det muligt at træne og undervise uden brug af andre redskaber. Hver af de tre stativer har i sig selv et væld af træningsmuligheder. Kombineres de tre stativer ved enten at skubbe dem ind i hinanden eller ved at have lidt afstand imellem dem, skaber de til sammen et helt bevægelseslandskab.
Har man derimod mulighed for at inddrage andre redskaber eller objekter bliver mulighederne uendelige. I en gymnastiksal kunne det f.eks. være træ- eller stålplinte, ribber, bomsystemer mm. Udendørs kunne det være mure, bænke, kantstene og andet holdbart. Alene ved at sætte et af stativerne tæt på en væg, skabes der helt nye muligheder for bevægelse.
Hver af de tre stativer har deres egne fordele, og forskellige fokuspunkter. Det lille er godt til balance og fodplaceringer, det mellem er godt til passager, rotationer og balance i højden, det store er godt til at hænge og svinge i.
Det lille
Mål: 200 x 200 x 60 cm.
Pris: 9.650 dkk. (ex. moms)
Det medium
Mål: 220 x 220 x 90 cm.
Pris: 14.640 dkk. (ex. moms)
Det store
Mål: 240 x 240 x 160 cm.
Pris: 16.670 dkk. (ex. moms)
Sættet
Det lille, det medium og det store
Pris: 36.390 dkk. (ex. moms)
VORES STATIVER KAN
Benyttes individuelt eller samles til én enhed
Integreres fuldt ud med andre redskaber
Opbevares i hinanden eller let skilles ad
Vi har taget et helt årti af parkourerfaring og puttet ind i designet - intet er en tilfældighed. Stativerne er skalleret i forhold til hinanden. Grundideen bygger på designet af de klassiske indskudsborde, designet af bla. Severin Hansen og Hans Wegner. Ligesom bordene er der mulighed for at skubbe stativerne ind i hinanden. Det er ikke kun praktisk i forbindelse med opbevaring, men skaber også et væld af funktions muligheder . Her kan du læse lidt om tankerne bag designet:
Stativerne er designet til at være tunge for at give øget stabilitet. De tykkere rør vi har valgt at benytte giver både stabilitet i samlinger, men også stabilitet i forhold til at det ikke flytter sig hen af gulvet når man lander på det. Det har også den ekstra gavnlige effekt at man kan få sine elever til at samarbejde om at flytte stativerne. På den måde bliver selv placeringen af stativerne til en gavnlig teambuilding øvelse.
Dimensionerne er designet ud fra at man som barn skal føle sig tryk, samtidig med at man kan udfordre sig selv. Således vil mange børn lige akkurat kunne nå fra bund til top i det store stativ, men samtidig kunne hænge, svinge og gå armgang uden problemer med at ramme bunden. Unge og voksne vil møde visse begrænsninger naturligt i og med de er højere, men samtidig vil det også skabe nye muligheder som børnene ikke har. Unge og voksne vil også stadig kunne svinge i form af "underbar" ligende sving.
Ligeledes giver dimensioner i det lille og det mellem stativ god mulighed for at træne balance og fodplacering hvor man stadig kan glide af og lande med en fod på hver side af røret uden bekymring. Når man så er klar, kan man tage et lille skridt op, og ballancere lidt højere. De samme muligheder som der er for børnene er der for unge og voksne, her kommer der blot flere muligheder i og med at det bliver mere naturligt at springe henover stativerne.